Mange fisk genudsættes for tiden og med en ferie foran os, vil fisketrykket stige og dermed antal genudsætninger.
Fra VÅS opfordrer vi til følgende:
Husk at se efter om fisken har fedtfinne.
Dette kan gøres, mens fisken er i vandet.
For fisk, der skal genudsættes, så gør tidsrummet mellem hug og udsætning så kort som muligt.
Undgå at røre ved fisken, undgå at løfte fisken ud af vandet og brug egnet værktøj til fjernelse af krogen.
Manøvrer fisken til et sted, hvor du kan nå krogen, mens fisken er i vandet. Så behøver du ikke røre ved fisken, heller ikke med fangstnet.
Undgå dybe krogninger, især med store tre-kroge, der kan være svære at fjerne uden at skade fisken.
Ideelt, brug enkeltkroge i mindre størrelser, også ved spinnefiskeri.
Vil du have en fisk med hjem, så tag gerne den der har en eventuel skade, og lad den, der f.eks. er kroget i kæben, gå.
Knæk og bræk.